Showcase
dine ejendele

Vis frem & Gem væk

Showcase-serien er et studie i form og funktion, hvor præcise buk skaber en naturlig balance mellem åbenhed og afskærmning. Med en ærlig tilgang til design, hvor materialet spiller hovedrollen, er enkelhed ikke en begrænsning - men en styrke.

Showcase er en hyldest til den organiske form, skabt i ét langt stykke bøjet metal. Linjerne skaber en dynamisk visuel oplevelse, hvor lys og skygge fremhæver det svævende udtryk.

Hylderne er designet til at kunne stå alene eller kombineres på tværs af modeller for at skabe større, sammenhængende miljøer. Synlige ophæng og sammenføjninger er elimineret, og designet forener æstetik og funktionalitet, hvilket gør hylderne lige så velegnet til opbevaring som til at være et statement-piece i indretningen.

Svævende Opbevaring

Serien udspringer af en ambition om at skabe multifunktionelle møbler, der tilpasser sig forskellige rum og behov. De rummelige hylder kan anvendes til alt fra bøger og kunstobjekter til kontorartikler og dekorative elementer og passer ind i alt fra kontorer, butikker og klinikker til stuer, badeværelser og entréer.

Med materialer som pulverlakeret aluminium og perforeret stål er Showcase-serien designet til at holde – både i sit visuelle udtryk og i sin praktiske anvendelighed. Kombinationen af lethed og robusthed gør hylden funktionelt dragende, og sikrer dens relevans i mange år fremover.

Så uanset om det handler om at skabe en inspirerende væginstallation i en hotelshop eller en praktisk arbejdsstation, er Showcase et designvalg, der forener funktion med æstetik.